Til ejendomsmæglere

Kontakt bestyrelsen

Renoveringsprojektet

Renoveringsprojektet

Tilbage til slutningen af 1980’erne havde vi en forudseende bestyrelse der valgte at oprette en vejfond med det formål at vi løbende kunne spare sammen til at få vores veje vedligeholdt.

Kontingentet blev forhøjet og det blev besluttet at 2. halvårs kontingent samt renteindtægterne af foreningens formue skulle bruges på at vedligeholde vejene.

Vi har i alt 7,5 km. vej med mere end 14 km. fortov. Som det ser ud idag, koster det ca.: 4300,- kr. pr. løbende meter vej vi vedligeholder – det betyder at vi har råd til at vedligeholde ca. 200 m vej om året.

I dag er vi nået langt – der mangler kun enkelte veje i at vi er nået hele vejen rundt.

Nu er det med vejvedligeholde, som med så meget andet, det er ikke nok kun at gøre det en enkelt gang. Fremover bliver vi også nødt til at vedligeholde vores veje. Så når vi er kommet rundt, må vi starte forfra igen.

I de kommende år kommer der til at køre en debat om hvilket ambitionsniveau vi fremover skal have på vores vejvedligehold.

Eftersom at vores veje er 50 år gamle og vores overfladeafvanding af vejene er lige så gammelt, valgte bestyrelsen at få kørt TV-inspektion på vores  regnvandskloak for at få undersøgt i hvilken stand vores regnvandskloaker er.

Det har desværre vist sig, at vores regnvandskloaker er i en rigtig dårlig stand. Dels er rørene nedbrudte og samlingerne er ikke tætte, dels har vi adskillige steder fundet at der er gennemskydninger af gas og vandrør.

Det sidste konfronterer vi selvfølgelig forsyningsselskaberne med. Det første betyder at vi i et vidt omfang kommer til at udskifte regnvandskloaken samtidigt med at vi renoverer veje fremover, såfremt Haag Allé er repræsentativ for tilstanden på vores regnvandskloaker.

Hvad skal der ske?

Grundejerforening tilstræber sammen med brolæggeren, at få et så godt og pænt resultat som muligt. Det betyder, at der er steder der skal rettes op, sænkes lidt, og måske steder hvor der skal det eksisterende fald, eller mangel på samme for at vejen.

Det vil alt andet lige betyde – for nogle af jer – at den nye flisehøjde ikke passer til jeres eksisterende fliser ved indkørsel eller indgang. Det kan svinge fra 0-10 cm, og i enkeltstående tilfælde måske mere, men der arbejdes på, at forskellen bliver så lille som muligt.

Det betyder, at på vores veje som er 9 meter brede, følgende:

Fra midt af vej til kantsten er 3 meter. 25 promille af 3 meter = 7 cm fald.

Kantsten skal have en fri lysning ( kant )= 8-10 cm

Fliseareal og asfaltbord er til sammen 1,5 meter. 25 promille = 3,5 cm fald

Mellem 2 vejbrønde skal faldet være 25 promille

Kantsten skal have en fri lysning på 2 cm ved en indkørsel og

stigningen i en indkørsel på asfaltborten må max. være 1:3

Når tal og promiller lægges sammen så bliver resultatet, at når vejen er færdig med asfalt, kantsten og fliser, så er bagkanten af fliserne ( ind mod hækken eller hegnet ) ca. 6 cm højere end midten af vejen. Dertil kommer almindelig opretning, som vil kunne betyde yderligere et par centimeter.

Steder hvor det ikke er tilfældet i dag, vil der blive rettet op så det passer med standarden. Det betyder også at du kan risikere at din indkørsel ligger op til 10-12 cm. under fortovet.

Grundejerforeningen bekoster ikke opretning af indkørsler og indgange.
Det skal hver enkel grundejer stå for, dog med den mulighed, at kontakte brolæggeren, hvor afregningen sker direkte til brolæggeren.

Bestyrelsen håber på forståelse af det ”roderi” som et sådan projekt alt andet lige vil medføre, og at I tager en dialog med brolæggeren på stedet, hvis der er kørsels eller adgangsproblemer.

Illustrationen viser, hvorledes vej og fortov rettes op efter gældende regler og normer fra Dansk Standard.

Hvad med ekstra ting?

Der ligger faste aftaler mellem entreprenøren og grundejerforeningen om hvad der skal udskiftes og hvad der skal genbruges. Har du specielle ønsker i forhold til indkørsel, indgang til have, flere nye fliser m.m. så skal du aftale det særskilt med entreprenøren. Det må dog ikke i væsentlig grad sinke det oprindelige projekt, og de ekstra ønsker du måtte have, skal du selv afregne med entreprenøren.