Status på vinterberedskab 25/01/2026 – info fra Snevagten

Kære alle,

Vi har modtaget følgende status fra Snevagten, som vi hermed giver videre til foreningens medlemmer:

Der er i øjeblikket varslet kraftigt snevejr og risiko for snestorm på Sjælland. Hos Snevagten er beredskabet fuldt aktiveret.

Alle maskiner er klargjort, gennemgået og fyldt op. En afgørende del af indsatsen handler dog om timing. Snevagten vurderer løbende, hvornår de enkelte ruter skal igangsættes – om det er én, to eller flere timer inde i snevejret – for at sikre størst mulig effekt på netop vores områder.

Beslutningerne træffes på baggrund af aktuelle vejrdata, prognoser og erfaring. Planlægningen justeres løbende for at optimere effektiviteten, og indsatsen tilpasses løbende i takt med vejrudviklingen.

Rigtig god søndag

Venlig hilsen
Bestyrelsen